bliv en del af nood.

Oprettet 23. februar 2022

Multimediedesigner.

Taler du flydende WordPress?
Så er det lige præcis dig vi leder efter.

Hos nood. søger vi lige nu en multimediedesigner, der kan designe alt fra bund, til top, fra siden, i midten, og baglæns. En kreativ der gør tanker og skæve idéer til virkelighed.

Om stillingen
Som multimediedesigner bliver du en del af et ungt, energisk og ambitiøs team, hvor formidling af grafisk indhold er i centrum og hvor udvikling og implementering af nye koncepter danner rammerne om dit arbejde.

Mere specifikt vil dine arbejdsområder beskæftige sig med:

  • Aflaste teamet med driftslige WordPress opgaver
  • Opsætning af contenthistorier
  • Opdatering af hjemmeside
  • Online prospekter
  • Opsætning af nyhedsbreve og automations i Mailchimp.
  • Ad hoc-opgaver i Adobe Suite pakken (særligt Photoshop, Illustrator og After Effects)

Hvem er du?
Vi forestiller os at du enten er nyudklækket multimediedesigner eller måske har du allerede snuset lidt til branchen. Vigtigt af alt er, at du har stor lyst og nysgerrighed til at udvikle dig indenfor multimediedesign.
Du har et stærkt kendskab til WordPress og Adobe Suite Pakken og kender til Mailchimp.. Hvis du også kan HTML + CSS, Adobe XD og/eller Figma til enten at lave mockups, fireframes eller afkode designs til webdesign, så sender vi dig en kæmpe virtuel thumbs up. Det er også en fordel, men absolut ikke et krav hvis du kender lidt til Google Ads, Google Tag Manager og Google Search Console. Som person er du struktureret og ansvarsbevidst med sans for detaljer. Og så leder vi efter en som er god til at eksekvere og er proaktiv med masser af drive.

Hvem er vi?
nood. er et kreativt bureau der kombinerer erfaring fra ejendomsbranchen med ekspertise i reklamebranchen for at levere de bedste kreative løsninger, der hjælper virksomheder med at skille sig ud. Vores team er en magisk bouillonterning af forskelligheder. Alt fra den strategiske planlægger til den nyskabende designer. Fælles for os alle er vores passion. Vores passion for det kreative arbejde. Er der noget vi har glemt at fortælle eller vil du bare gerne vide mere om stillingen, så kontakt Emma Hjortshøj Bilsbo på emma@nood.dk eller på tlf. 81 45 07 18. Ellers send din ansøgning direkte til emma@nood.dk med ’Multimediedesigner’ i emnefeltet.

Vi inviterer løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig!