Vi kombinerer erfaring fra ejendomsbranchen med ekspertise i reklamebranchen for at
levere gode løsninger og bedre resultater.
Vi er nood.
Vi kombinerer erfaring fra ejendomsbranchen med ekspertise i reklamebranchen for at
levere gode løsninger og bedre resultater.
Vi er nood.
Det kreative koncept er grundstenen i vores arbejde. Vi udvikler unikke koncepter med store stemmer.
Vi ser på hver opgave fra alle vinkler og afdækker den rigtige målgruppe og positionering afhængig af det konkrete projekt. Det klæder os på til den kreative udviklingsproces. Kreative idéer er vores drivkraft. Vi ønsker ikke at “gøre som man plejer,” men at gå nye veje og at skabe friske, nyskabende kampagner, der skiller sig ud fra mængden.
Sådan gør vi: Med udgangspunkt i målgruppeindsigter, formidler vi kampagnens budskaber i gennemarbejdet design og tekst. Fra den tidlige idéfase til den endelige eksekvering er kreativitet, dynamik, systematik og helhedsforståelse vigtige nøgleord.
Den indledende analyse afdækker mulighederne i markedet, målgruppens behov og præferencer samt de markedstrends, som påvirker os alle lige nu. Vigtigst af alt er dog mødet med den potentielle kunde – det levende menneske vi skal have for øje hele tiden.
Gode resultater begynder med god indsigt. Og de gode indsigter er en kombination af mange års erfaring og aktuel analyse. Solid erfaring med ejendomsbranchens kunder og brugere – indsamlede indsigter og gode netværk – giver os et særlig stabilt fundament, når vi rådgiver med potentialeanalyser i forbindelse med både grundkøb, projektsalg og udlejning.
Nøglen til jeres succes ligger i vores forberedelse.
Sådan gør vi: Ved hver opgave analyserer vi os frem til et dybdegående kendskab til målgruppen. Vi trækker på mange års erfaring både i og uden for ejendomsbranchen, og benytter værktøjer som workshops, fokusgrupper, interviews, desk-analyse og -research og digitale data. Desuden arbejder vi detaljeret med målgruppeanalyse og har solid erfaring med segmentering og rådgivning herom – tidligt i processen.
Vi ved, hvad der gør en virksomhed, et projekt eller en ejendom attraktiv i målgruppernes øjne. Vi markedsfører fx hver eneste projektsalg med en klar og målrettet plan, så hver bolig eller erhvervsejendom har den bedste forudsætning for at finde sin nye ejer. Men vigtigst af alt bygger vi brands oven på hvert eneste koncept, vi eksekverer.
Vi anser hvert enkelt projekt som et brand – uanset størrelse og forventet levetid. Vi skaber brands og giver dem karakter, relevans og likeability. Vi kender vigtigheden af, at man som køber eller lejer skal have lyst til at flytte ind i lige netop jeres ejendom.
Sådan gør vi: Vejen til det gode brand går via analyse og strategi, men når det handler om at få brandet til at leve, handler brandværdi mere end noget andet om at sikre den rigtige profil i design, tone of voice, billeder, sprog og medievalg.
Grundlæggende idéudvikling, som lige dele tager udgangspunkt i projektet eller afsenderens unikke karakteristika og i den dygtige designers kunstneriske tilgang til opbygning af en visuel identitet, er alfa og omega – yin og yang – i identitetsudvikling.
Vores team af designere og art directors tilpasser hvert eneste design til projektet og målgruppen, og skaber unikke visuelle identiteter, der repræsenterer projekterne bedst muligt og giver os de bedste forudsætninger for stærk brand building.
Vi har nogle af branchens dygtigste specialister, som skaber komplette, visuelle identiteter til bureauets projekter. Vi arbejder altid både digitalt og traditionelt – for målgrupperne bevæger sig, lige som os, gnidningsfrit fra det ene til det andet.
Sådan gør vi: Ofte begynder vi den kreative proces med en workshop, et besøg på pladsen eller en kreativ brainstorm. Vi benytter vores kendskab til branchen, lokalgeografien, traditioner og andre indsigter med relevans for målgruppen, og bringer de rigtige farver, fonte, designs og oplevelser i spil. Vi er konstant opmærksomme på, at hvad der virker for nogle, ikke nødvendigvis virker for andre. Og derfor kræver alle projekter deres egen opmærksomhed og unikke, visuelle identitet.
Tilgængelighed spiller en altafgørende rolle. Vi har et digitalt mindset og designer og udvikler flotte unikke websites, der med gennemtænkte salgstragter og faktisk leadgenerering, sikrer effektiv kontakt, kortere liggetid og komplet projekt- eller virksomhedsrepræsentation.
Vi ved hvor stor betydning effektiv formidling har i ejendomsbranchen. Derfor insisterer vi også på at planlægge og designe websites af en høj kvalitet. Således sikrer vi at god SEO gør projekterne let tilgængelige, og at gennemtænkt UX gør præsentationen inspirerende og overskuelig for brugeren. Vores specialister har mange års erfaring med alle typer af digital markedsføring og udvikler brugervenlige websites, der uanset om de skal bruges i tre måneder eller i en meget længere tidshorisont, tager godt imod målgruppen, deler relevante informationer og sikrer leadgenerering.
Sådan gør vi: Jeres projekt fortjener den bedste digitale platform. Derfor bygger vi websites som både er god UX, god SEO og ikke mindst en god oplevelse. Men desuden ser vi projektets website som den centrale spiller i den omkringliggende markedsføring – hvad enten det er på de trykte, de sociale eller de digitale medier.
Jo tættere vi kommer på “salget”, jo større en rolle spiller den faktuelle og flotte boligpræsentation. Derfor vægter vi information lige så højt som flotte billeder og elegante plantegninger. Og heldigvis er vi mange, som stadig elsker at få en lækker tryksag i hånden.
Den perfekte brochure repræsenterer brandet og det faktiske byggeri. Det er her, den potentielle kunde kan søge inspiration, vise drømmen frem til gode venner og dykke ned i plantegningernes detaljer. Hos nood. er det de dygtige grafikere, som sørger for gennemarbejdede plantegninger, billeder og opsætninger samt, naturligvis, at tilpasse alle eksekveringer til projektets visuelle identitet og udtryk.
Trykte brochurer, annoncer og andet markedsføringsmateriale er effektive værktøjer, når boliger skal sælges eller udlejes. Og selvom vi ikke altid kan effektmåle på samme måde som ved de digitale kampagnematerialer, kender vi fordelene ved en gennemtænkt brochure, flotte plantegninger og anden papirbåret markedsføring.
Sådan gør vi: Grafiske produktioner er en disciplin vores DTP’ere, grafikere og designere har siddende under huden. De sikrer, at løsningerne passer på mål, på æstetik og på tid. Og ved grafiske produktioner spiller tiden altid en central rolle – for der er typisk for lidt af den. Derfor arbejder vi hurtigt og effektivt og trives hjemmevant med deadlines.
Med kreativ markedsføring tiltrækker vi opmærksomhed på et marked, hvor det ellers kan være svært for kunderne at danne sig et overblik. Vi råber højt, stikker næsen frem og gør os bemærkelsesværdige – på jeres vegne.
Hver dag lanceres nye virksomheder, brands, koncepter og produkter, der skal skabe opmærksomhed og imødekomme kundebehov i en uendelig kamp om opmærksomhed. Derfor tror vi hårdt og fast på vigtigheden af at kommunikere klart og tydeligt, så kampagnens budskaber trænger igennem.
Vores kampagner baseres på solide indsigter, den valgte strategi, projektet eller virksomhedens visuelle identitet og prioriterede budskaber. De bringes til live på de medier – digitale eller trykte – der bedst sikrer den rigtige opmærksomhed og effekt. Og de evalueres og optimeres løbende.
Sådan gør vi: Grundstenen i en god kampagne er et kreativt koncept, som matcher projektet og skiller sig ud. Det skal naturligvis også gå rent ind hos modtageren. Og ofte når vi til de helt rigtige løsninger i tæt samarbejde med mægleren, arkitekten eller udvikleren. Vi er specialister i at udvikle kampagner, der har en effekt. I er specialister i lige netop projektet. Og sammen kan vi sikre positiv opmærksomhed, leads og salg.
Vi er alle sammen på. Og for mange af os er det det første, vi kigger på om morgenen og det sidste, vi tjekker inden, vi går i seng. Derfor er de sociale medier også blandt de marketingkanaler, som vi er absolut mest opmærksomme på. I embeds medfør, naturligvis.
For næsten alle projekter er det relevant med en markant online tilstedeværelse, og i mange tilfælde vil de sociale medier som Facebook og Instagram være en genvej til at gå kunderne i møde med et synligt og attraktivt brand.
De sociale medieaktiviteter har desuden den store fordel, at vi kan følge og løbende optimere alle aktiviteter – og så at sige skrue op og ned for salgsarbejdet efter behov. Dertil kommer at SoMe-marketing giver os gode muligheder for målgruppeprofilering, anvendelse af kommunikationspsykologi og test af aktiviteter og effekt.
Sådan gør vi: I ejendomsbranchen spiller de sociale medier en enorm rolle. Her er beslutningsprocessen ofte længere end i andre brancher, og derfor er løbende kommunikation og kontakt med kunderne essentiel. Vi kommunikerer effektivt, brugervenligt og omkostningsbevidst på de forskellige sociale platforme, og integrerer både annoncering, organiske aktiviteter og community management i den samlede plan.
Bureauets team har mange års erfaring med markedsføring på sociale medier og rådgiver tidligt i processen om muligheder og anbefalede løsninger.
Vi bygger løsninger på reelle indsigter og solid strategi, som matcher markedets efterspørgsel med en klar, kreativ kommunikation, som rammer plet – fra alle vinkler.
Mange års erfaring fra ejendomsbranchen har givet os en enestående forståelse, viden og respekt for en kompleks branche, der kan have svære adgangsbarrierer. Vi tegner strategier, som holder salget for øje – og når vi bl.a. arbejder med projektsalg, sikrer vi projektets profil og image.
Sådan gør vi: Ved at skabe et detaljeret overblik over målsætningen, målgruppen og mulighederne, planlægger og eksekverer vi en konkret strategi – klart defineret og let forståelig. Med udgangspunkt i strategien udvikler vi stærke kreative koncepter, som målgrupperne spejler sig i og ønsker at være en del af.