Grundlæggende idéudvikling, som lige dele tager udgangspunkt i projektet eller afsenderens unikke karakteristika og i den dygtige designers kunstneriske tilgang til opbygning af en visuel identitet, er alfa og omega – yin og yang – i identitetsudvikling.
Vores team af designere og art directors tilpasser hvert eneste design til projektet og målgruppen, og skaber unikke visuelle identiteter, der repræsenterer projekterne bedst muligt og giver os de bedste forudsætninger for stærk brand building.
Vi har nogle af branchens dygtigste specialister, som skaber komplette, visuelle identiteter til bureauets projekter. Vi arbejder altid både digitalt og traditionelt – for målgrupperne bevæger sig, lige som os, gnidningsfrit fra det ene til det andet.
Sådan gør vi: Ofte begynder vi den kreative proces med en workshop, et besøg på pladsen eller en kreativ brainstorm. Vi benytter vores kendskab til branchen, lokalgeografien, traditioner og andre indsigter med relevans for målgruppen, og bringer de rigtige farver, fonte, designs og oplevelser i spil. Vi er konstant opmærksomme på, at hvad der virker for nogle, ikke nødvendigvis virker for andre. Og derfor kræver alle projekter deres egen opmærksomhed og unikke, visuelle identitet.